Claus Reenberg
Instruktør for Studenterrevyen 2009

Studenterrevyen satser i år på unge kræfter i instruktørstolen. Claus Reenberg er 25 år. Han har en del erfaring med instruktion af amatører i den halvprofessionelle ende af skalaen.

Film og teater.
Han har læst hos instruktør Henriette Holm Pathare og skuespiller Judith Rothenborg og søger ind ved teaterskolerne. Claus har medvirket i kortfilmen Spejlet og i Morti Vizkis Ulvetime på Boldhus Teatret. Han medvirkede også i Projektmagernes opsætning af Kim Larsen musicalen Kielgasten.

Instruktør og coach.
Han har været coach for instruktøren på Projektmagernes opsætning af Omgang, og han har selv instrueret Comoedias opsætning af det berømte og krævende Rocky Horror Show.

Claus er selv musiker og komponist. Han har skrevet musikken til en opsætning af Et Juleeventyr, og han er forsanger i bandet August and the Seasons. Drillet med revy. Trods sin unge alder har Claus altså en vis erfaring. Han har gennemslagskraft og har en passende mængde ydmyghed. Han vil gerne stå for en seriøs linje med en passende mængde medindflydelse og sammenspil. Claus kunne godt lide revygenren allerede, da han gik I skole og han blev faktisk drillet for det.

Vi glæder os til samarbejdet med Claus Reenberg